Hvad laver mødregruppen? 

Den danske mødregruppe består af en flok danske kvinder (p.t. er der omkring 20 på listen, men ikke alle kommer hver gang eller endda særlig ofte - man gør, hvad man kan og har lyst til) med børn i skole- eller førskolealderen. Vi mødes hver 14. dag (tirsdage) og skiftes til at være værtinde, undtagen i skoleferierne, hvor vi som oftest mødes i parker, ved stranden eller lignende steder, fordi vi jo så har alle de store børn med også. Mange af os har efterhånden kun børn i skolealderen, men vi kommer alligevel!
Vi hygger os, snakker dansk (et af formålene med disse sammenkomster er at vores børn kan høre, at andre end lige mor snakker dansk!) og snakker om ting, som hvor man kan købe rugbrød og om Ikea mon snart kommer til NZ.
Vi arrangerer også ophold i Valhalla, midtvinterjulefest og andet godt. Foruden sammenholdet i gruppen som helhed, er der opstået mange interne venskaber til stor glæde for de involverede.
For yderligere information kan du kontakte Christina Bengtson på 021 161 3159 eller via email: flaxgarden@gmail.com.